Lisbjerg

Kirkebogen fortæller, at han indebrændte påskelørdag, 29. marts 1777, da begge Frøjkgårde brændte.

”Den 8. august 1777 mødte i retten Peder Poulsen af Frøjk for at give oplysning om den ulykkelige ildebrand. Han oplyste, at lørdag d. 29.marts, som var påskelørdag, blev hans gård aldeles lagt i aske tillige med den anden Frøjkgård undtagen et 10-fags hus, som brugtes til fårene. Der brænd-te 40 fag hus og avl og besætning. De blev alle forfærdede over den hurtigt opkomne ildebrand og forsøgte at redde, hvad de kunne, hvorved hans far, Poul Nielsen af Frøjk, i ilden omkom, da han ville redde sin søns heste. Han oplyste, at gårdens hartkorn var 5 tdr. og 2 skp.”

Måske har der været mange heste i stalden, for Poul Frøjks store velstand menes at være skabt ved handel med heste. Dette kan forklare hans indgående kendskab til alle nabosognene, ja helt op til kysterne ved Lemvig og endnu længere vestpå. Ud fra sine mange bekendtskaber i disse sogne vidste han, hvor hans sønner kunne få passende gode gårde ved giftermål på passende tidspunkter.

Indtil branden i Frøjk 1777 havde begge gårde - Vester Frøjk og Øster Frøjk - ligget nede ved Storåen, og Thomas Frølund fortæller i sit lille hæfte fra 1875, at navnet Frøjk fandtes skrevet "Frøjdevigh" i året 1418, og at det betyder fråde- eller skumvig. Han fortæller også, at Maabjerg betyder "højden ved engene", idet Maa" kommer af det oldnordiske Made = eng.